Pas godt på din el-cykel – også om vinteren
Når cyklen er ens primære transportmiddel, stopper den ikke med at være vigtig, blot fordi temperaturen falder. Rigtig mange danskere pendler på cykel året rundt, og det er vi ekstatiske over at se. Vil vil gerne bidrage til, at endnu flere tager springet og indser, at en elcykel sagtens kan være både holdbart, komfortabelt og nemt om vinteren såvel som sommeren. Derfor har vi lavet en lille guide til vedligehold af din elcykel i vinterhalvåret, så du både kan nyde dens convenience bedre og så den holder meget længere. Det er altså både for dit velbefindende og din fremtidige pengepungs skyld, at du bør læse med her.
Læs også vores test af elcykler – og vores gennemgang af elcykel hastighed.
Få glæde af din cykel i mange (flere) år
Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at din cykel – eldrevet eller ej – holder længere og bedre, hvis den primært opbevares i læ og tørvejr, og hvis du løbende får lavet service og selv vedligeholder den derhjemme. Jævnlige servicebesøg sikrer, at din cykel ikke har små skader, du måske selv overser eller ikke mærker, men som kan risikere at føre til større skader, som med tiden kan blive både langt dyrere og mere besværlige at udbedre.
Din cykel kan sagtens tåle at stå udenfor mens du er på arbejde eller inde i en butik for at handle. En enkelt nat med frost eller to går også fint (bare husk at tage batteriet med dig), men flere nætter i frostgrader har i længden meget stor risiko for at sætte negativt præg på din cykel. Derfor er det en god ide at finde læ til den. Selv en ting som et overdækket cykelstativ gør en stor forskel, hvis alternativet er, at den står helt uden tag over sig. Allerbedst er det naturligvis, hvis din cykel kan overnatte i et skur eller et cykelrum, men vi har fuld forståelse for, at ikke alle har dette til rådighed.
De rette redskaber
Når du har opbevaringen på plads, kan du bevæge dig videre til det egentlige vedligehold. En elcykel af god kvalitet kan sagtens klare regn og slud, men ligesom vores sko såvel som biler har den en fjende: salt. Når vejene saltes, kan der sætte sig salt i stort set hele skelettet på din cykel. Det slider på samtlige dele. Det er derfor vigtigt, at du jævnligt vasker din cykel med sæbevand og børste i vintermånederne, hvis du bruger den jævnligt. Vask den omtrent hver anden uge og skyl efter med rent vand. Så holder din cykel både bedre og længere.
En elcykel er en investering. Både i dig selv, din sundhed, den generelle bæredygtighed og fremtiden. Giv dig selv og miljøet de bedste forudsætninger ved at vedligeholde din cykel, så den holder længere og er så behagelig som muligt at køre på.