Elcykelmarkedet er i vækst – markant vækst. Og i takt med, at der er kommet flere muligheder på markedet, er det vigtigere end nogensinde for den elektriske cyklist at kunne vælge rigtigt.
For hvilken elcykel er den bedste? Og hvordan vælger du den rigtige elcykel til dit unikke behov – baseret på de særlige regler, der er for elcykler?
Vi vil gøre denne proces nemmere for dig. Derfor har vi testet 3 af de absolut førende modeller på markedet for el-ladcykler, så du kan få et overblik over fordele og ulemper – og forhåbentlig stå godt rustet til at vælge den bedste elcykel til dine behov.
Velkommen til vores 2022 elcykel-test – og husk også at tjekke vores bedste elcykel til ældre!
Hvilke elcykler har vi udvalgt til test – og hvorfor?
Vi har valgt at teste følgende 3 modeller:
- Fulpra 3000L (FedEx kører i øjeblikket en testperiode med disse)
- Urban Arrow Cargo XL (GLS kører på disse)
- Riese und Müller Transporter 65 business
Disse modeller er udvalgt, fordi de repræsenterer hver deres del af el-ladcykel markedet.
Fulpra’en har mest plads af de 3 modeller og er derfor bedst til transport af f.eks. mange pakker – hvis man kun skal afsted fra centralen 1 gang i døgnet.
Urban Arrow’en er bedst til udlevering i etaper – f.eks. i form af morgenhold/formiddagshold/aftenhold.
Riese und Müller’en passer bedst til håndværkeren eller rengøringsassistenten, der skal bruge et pålideligt transportmiddel fra A-B.
Fælles for alle 3 er, at de er designet til optimal bykørsel, og batterilevetiden er justeret efter cyklernes størrelse og brugsbehov. Overall repræsenterer de dog 3 forskellige behov, som vi vil gå i dybden med i denne test.
Test af elcykler: Hvilke kriterier har vi brugt?
Vi vurderer ud fra følgende 3 kriterier:
- Transportmuligheder
- Fleksibilitet
- Opmagasinering
Når vi taler med vores kunder, oplever vi, at disse 3 parametre er de vigtigste, når den endelige udvælgelse af elcyklen finder sted. Det bliver altså vores primære testparametre for hver enkelt cykel.
Elcykel test 1: Fulpra 3000L
Fulpra 3000L er kendetegnet ved at have markedets største kapacitet. Det ligger lidt i navnet – den har simpelthen plads til 3000 liter (svarende til 350 kg).
Den er derfor ideel til virksomheder med behov for stor fragt af f.eks. mange pakker på én gang. Elcyklen egner sig dermed særligt til virksomheder, der kun skal afsted fra centralen 1 gang i døgnet og gerne vil have det hele med fra første færd.
Bl.a. dette behov har medført, at vores Fulpra 3000L i øjeblikket bruges af FedEX i en testperiode.
Pakker, reservedele og forskellige services kan nu leveres i større omfang end nogensinde – uden frygt for, at der ikke er plads til det hele. På den måde kan Fulpra 3000L erstatte firmabiler til pendling mellem leveringsopgaver.
Plusser
- Markedets største kapacitet – op til 3000 liter/350 kg
- Bedste model til transportvirksomheder, der kun kommer forbi centralen 1 gang pr. dag
- Kan højdeindstilles fra 163-198 cm – på trods af elcyklens størrelse er komfort og køreglæde prioriteret
- Selv med en 350 kg varekapacitet glider den gennem trafikken med det unikke ”vippe-styresystem”, der gør ethvert sving til en leg
Minusser
- Intet 360-udsyn – der skal kigges lidt ekstra, når der navigeres og svinges i trafikken
- Ikke den mest oplagte ladcykel ved mindre behov – her er den store størrelse unødvendig
Konklusion
Fulpra 3000L er den bedste ladcykel til dig, der skal transportere stor last på én gang. Den er for dig med store lastbehov, hvor det er upraktisk at køre frem og tilbage til lageret/centralen flere gange i løbet af en arbejdsdag.
Fulpra 3000L er ikke den bedste ladcykel til dig, der har mulighed for større fleksibilitet i leveringerne og gerne vil have en mere elegant løsning.
Se den i aktion her fra i sommers – hvor vi selvfølgelig dekorerede den med senere Tour-vinder Jonas Vingegaard:
Elcykel test 2: Urban Arrow Cargo XL
Urban Arrow Cargo XL er perfekt til virksomheder, der foretager udleveringer i etaper (eksempelvis i form af morgenhold, formiddagshold, aftenhold etc.).
Denne transportmodel passer dermed rigtigt godt til f.eks. større pakkevirksomheder, og derfor har bl.a. GLS investeret i netop Cargo XL’en til deres elcykelflåde.
Urban Arrow Cargo XL er generelt en god løsning til servicevirksomheder – af alle typer. Uanset om du skal bringe mad ud, levere pakker og post, yde hjemmehjælp eller noget helt fjerde. Med mulighed for at montere en ekstra lang transportboks er Urban Arrow Cargo XL en af de mest fleksible transportmuligheder på elcykel-markedet.
Plusser
- Stor kapacitet – op til 225 kg/620L afhængig af den kasse, man vælger
- Cargo XL har også et ekstra langt lad, hvilket muliggør transport af lange objekter
- Skivebremser på både for- og baghjul – giver sikre opbremsninger på hele turen
- Holdbart og let aluminiumstel – let og elegant tur igennem trafikken
- Smalt og strømlinet design – gør det nemt at finde parkering
Minusser
- Der findes ladcykler med større kapacitet – hvis du har behov for at laste meget tungt, er dette ikke den rette
- Den længere model kan give udfordringer med fleksibilitet i trafikken. Hvis du ikke har behov for at transportere lange objekter, er dette ikke den rette model for dig
Konklusion
Urban Arrow Cargo XL er den bedste el-ladcykel til dig, der skal transportere mellemstor last og har mulighed for at dele transporten op i flere hold i løbet af dagen.
Urban Arrow Cargo XL er ikke den bedste ladcykel til dig, der har behov for at laste stort og helst ikke vil vende tilbage til lageret i løbet af dagen.
Elcykel test 3: Riese und Müller Transport 65 Business
Sidste skud på stammen er Riese und Müller Transport 65 Business. Denne model fra R&M adskiller sig særligt på størrelsen sammenlignet med de to første i vores test.
Modellen passer først og fremmest perfekt til håndværkeren, rengøringsassistenten eller måske blomsterhandleren, der skal nå hurtigt og smertefrit fra A-B.
Forestil dig, at du skal køre ud til kunder – du skal f.eks. gøre rent, lave håndværkerarbejde eller levere blomster – og du skal transportere dig nemt og smertefrit fra A til B. Til netop disse formål er Transport 65 Business udviklet, og den er dermed den solide allrounder til transport af gods.
Plusser
- Transportboksen med integreret dør gør det nemmere at komme ind i cyklen
- Alsidig transport af varer rundt i byen – bekymringsfri bymobilitet
- Rig mulighed for at tilpasse udstyret til de individuelle transportopgaver og behov, din virksomhed måtte have
Minusser
- Begrænset cargoplads – til større leveringsbehov vil vi anbefale en af de to første modeller i vores test
Konklusion
Riese und Müller Transport 65 Business er den bedste el-ladcykel til dig, der skal udøve servicevirksomhed og vil kombinere nem opbevaring af f.eks. værktøj med fremragende bytransport og nem parkering.
Riese und Müller Transport 65 Business er ikke for dig, der skal transportere store mængder gods på én gang – f.eks. som stor pakketransport-virksomhed.