Mandlig cyklist på vej på arbejde, cykler langs sø oplyst af morgensolen

7 gode grunde til at cykle på arbejde

At cykle på arbejde er ikke bare en god måde at komme fra A til B på – det er en livsstil, der kan berige din hverdag på utallige måder. Her er syv gode grunde til at hoppe på cyklen og opleve glæden ved at træde gennem byens gader, selv på kolde morgener.

1: Du får ”klaret” motionen fra morgenstunden

Forestil dig at starte din dag med en sund dosis motion, uden at skulle bekymre dig om at finde tid til træning senere på dagen.

Ved at cykle på arbejde får du din daglige motion ”klaret” fra morgenstunden, hvilket giver dig en energisk start og en positiv indstilling til resten af dagen. Det kan simpelthen give dig mere frihed og fritid til andre ting.

2: Du behøver ikke presse motion ind i en travl hverdag

Denne er i tråd med nummer 1. Når motion bliver en integreret del af din transportrutine, behøver du ikke længere tænke over det. Ikke kun på daglig basis, men generelt.

Du behøver hverken planlægge træningsture eller bekymre dig om at have tid til at træne efter arbejdet. Når du cykler til og fra arbejde, er motion en naturlig og nødvendig del af din daglige rutine.

3: Det er fantastisk at mærke byens summen fra morgenstunden

At cykle gennem byens gader om morgenen giver dig en unik forbindelse til dit lokalmiljø. Du kan mærke pulsen og energien fra byen, mens den vågner op til en ny dag, eller du kan følge med i årstidernes skiften på landevejen.

Det er en berigende oplevelse at være en del af byens summen og bevægelse fra morgenstunden. Tænk sig – ren mindfulness midt i myldretiden.

4: Du sidder ikke fast i morgentrafikken

En af de største fordele ved at cykle på arbejde er at undgå morgentrafikken. Sig farvel til frustrationer om at sidde absolut stille i en endeløs kø af biler.

Som cyklist kan du glide ubesværet gennem trafikken og nå sikkert frem på job – uden stress og frustration, og med masser af energi i banken.

5: Du hjælper miljøet et cykeltråd ad gangen

Hver gang du cykler på arbejde, træffer du et aktivt valg for miljøet. Selvom din enkelte cykeltur måske ikke virker som meget, er du stadig med til at sætte retningen for reduktion af luftforurening og CO2-udledning.

Det er en symbolsk handling, der kan inspirere andre og styrke din egen selvfølelse som miljøbevidst borger.

6: Mindre stress og forbedret produktivitet på arbejdet

Studier viser, at en aktiv transportform som cykling kan føre til en mindre stresset arbejdsdag og øget produktivitet på arbejdet.

En frisk cykeltur om morgenen giver dig mulighed for at klare tankerne og forberede dig mentalt til arbejdsdagen, hvilket giver bedre produktivitet, færre stressrelaterede problemer, færre sygedage og generelt øget jobtilfredshed.

7: Du sparer penge

At cykle på arbejde er ikke bare godt for helbredet og miljøet – det er også godt for din pengepung.

Mens det koster penge at bruge bilen eller den offentlige transport, er cykling en gratis transportform. Ved at vælge cyklen sparer du penge på brændstof, parkering og/eller offentlige transportbilletter, hvilket bestemt kan mærkes i pengepungen på lang sigt.

Hermed en opfordring fra hele TWC – lad os få cyklet mere på job!

At tage cyklen på arbejde er ikke kun en praktisk og miljøvenlig transportmulighed. Det er også en kilde til glæde, sundhed og økonomisk gevinst. Så hvorfor ikke hoppe på cyklen og begynde at høste fordelene ved denne simple, men effektive transportform?

Vi er klar til at hjælpe dig i gang med næste skridt – det kunne f.eks. være leasing af elcykler. Kontakt os på 31 33 20 00 eller send en mail til os for en uforpligtende snak om de muligheder, der passer bedst til lige netop dig.

Log in with your credentials

Forgot your details?