Ja, du får bestemt motion på en elcykel – og det er ærgerligt, at den misforståelse (at man ikke gør) stadig hænger ved i nogle kredse.
Derfor har vi samlet alt den tilgængelige viden i denne artikel og svarer på spørgsmålet: Hvor meget motion får man egentlig på en elcykel?
Hvor meget forbrænder man på elcykel og alm. cykel?
På en elcykel forbrænder man i gennemsnit 300-400 kalorier i timen – mens det på en alm. cykel ligger på 600-700 kalorier. Selvfølgelig alt afhængig af intensitet, kropsvægt mm. (en af mange gode grund til at cykle på arbejde).
Man kan dermed udlede, at man altså får mere motion på en almindelig cykel. Men når det så er sagt, skal man bestemt ikke undervurdere, hvor meget “nem” motion man kan få på elcyklen i længden – simpelthen fordi den er lettere at køre på!
PS: Er du på udkig efter en ny elcykel uden at sprænge banken? Udforsk vores flotte brugte elcykler på tilbud.
Vi mennesker tager det lette valg – og det kan betyde mere motion på elcykel
Når en mulighed er lettere end en anden, så er vi mennesker mere tilbøjelige til at vælge den. Det er ren menneskelig natur, og det gælder også i cykelsadlen.
Det beviste Science Direct i en undersøgelse af over 10.000 cyklisters adfærd i flere europæiske storbyer. De undersøgte hvor mange minutter, cyklister brugte på motion om ugen. Og de fik et spændende resultat: Dem, der kørte på elcykler, kørte både oftere og længere på deres elcykler, og samtidig var de sundhedsmæssige fordele stærkt sammenlignelige på elcykel og alm. cykel.
Hvis du vil nørde tallene endnu mere, kan du læse hele rapporten her.
Science Direct konkluderer i deres rapport, at det er fornuftigt at promovere brug af elcykler, og samtidig tænke dem ind i byplanlægning i fremtiden – et punkt, vi ikke kunne være mere enige i og arbejder hårdt for at få på den politiske dagsorden.
Test af forbrænding: 1 time på elcykel vs. alm. cykel
En stor misforståelse om elcykling er, at man ikke forbrænder kalorier, når man kører på den. Den fordom satte Ron fra electricbikeblog.com sig for at undersøge. Han kørte den samme tur på en time to gange: en gang på elcykel med hjælp op ad bakke og en gang uden motor-assistance. Han målte sin hjerterytme hele vejen på begge ture og fik derfor et ret nøjagtigt billede af sin kalorieforbrænding.
Resultaterne talte for sig selv. Med assistance fra elcyklen forbrændte Ron omkring 440 kalorier og uden assistance forbrændte han omkring 550 kalorier.
Alle menneskers forbrænding er forskellige og individuelle, så alles resultater vil også variere her. Der er dog ingen tvivl om, at man i den grad også får motion og forbrænder kalorier på en elcykel.
At køre på elcykel er markant bedre end slet ikke at cykle
En central pointe er denne: Du får betydeligt mere motion, når du rent faktisk kommer afsted – uanset om det er på elcykel eller almindelig cykel.
Vi oplever ofte, at vores kunder fortæller, at overgangen fra cykel til elcykel har fået dem til at vælge cyklen fremfor bil eller offentlig transport.
De fortæller, at det blandt andet gør en stor forskel, at de ikke længere skal tænke på at trodse modvind og bakker og møde på arbejde gennemblødte af sved. Dermed får de bevæget sig langt mere end før, hvilket giver forbedringer i både mentalt og fysisk helbred.
Det gør også, at de kommer op på de anbefalede 30 minutters fysisk aktivitet langt nemmere, fordi aktiviteten er nemt tilgængelig, convenient og praktisk.
Hvis et skift til elcykel kan gøre, at du vælger at tage cyklen på arbejde i stedet for bilen, fordi vind og bakker pludselig er ligegyldige, så er du et tråd i pedalerne tættere på en sundere og mere aktiv hverdag. Det er da en no-brainer, ikke?
Er det sundt at cykle hver dag?
Ja, du kan roligt cykle hver dag. Du skal op på meget lange ture med høj intensitet, før man kan begynde at vurdere, om det er usundt pga. f.eks. overtræning.
Daglig motion og bevægelse er afgørende for et langt, sundt liv. Det anbefales, at voksne får mindst 30 minutters moderat aktivitet hver eneste dag, som ligger ud over ens andre aktiviteter. Det mindsker risikoen for eksempelvis hjerte-kar-sygdomme og mange, mange andre alvorlige sygdomme.
En tur på elcykel er helt perfekt til netop det. Læs blandt andet, hvordan ni ambassadører for Supercykelstierne tilsammen blev hele 19 år yngre i body-age på blot en måned, fordi de begyndte at cykle til og fra arbejde eller uddannelse.
Der er ingen tvivl om, at det er sundt at bevæge sig. Efterhånden er enhver tvivl om, hvorvidt man får motion på en elcykel, også udryddet.
Gør noget godt for dig selv, dit helbred og din fremtid: Hop op på elcyklen og kør derudad!