Hanne Cyklede Over 500 Kilometer På Sin Ferie

En Elcykel-Sommerhilsen Fra Hanne

Vi har tidligere i år delt historien om Hanne ovre på vores Instagram, og forleden modtog vi en meget fin og hyggelig sommerhilsen fra Hanne.
Den vil vi selvfølgelig meget gerne dele med jer.

 

Hej Two Wheel-venner,

Igen i år har min mand og jeg været på den skønneste sommerferie på vores elcykler i Danmark.

Turen gik i år fra Frederikshavn til Skagen – og derefter ad rute 1 ned langs den jyske vestkyst indtil vi ramte Esbjerg. En tur på godt 500 kilometer. Det meste af turen kørte vi uden assistance (tændt batteri), bortset fra op ad de virkelig strenge bakker eller når vi kørte i sand. Min Specialized Vado 6.0 klarede strabadserne super godt, og den kører som en drøm – også uden assistance! Den fik også et godt servicetjek hos jer for kort tid siden, så den var top-tunet.

Vi kommer i kontakt med virkelig mange mennesker, som vil høre om vores hurtige elcykler. Jeg tror, at vi får inspireret nogle til også at overveje pendler-cykler og cykelferier. Det håber jeg i hvert fald.

Jeg har vedhæftet lidt sommerbilleder
👋  😁  ⛺️  🚲  ☀️

– De bedste hilsner, Hanne!

Min Specialized Vado 6.0 klarede strabadserne super godt, og den kører som en drøm – også uden assistance! – Hanne Reimer Mikkelsen | Product Owner hos KMD

Vi siger alle på vegne af hele Two Wheel Company mange tak for den dejlige hilsen, og vi har det stadig på præcis samme måde, når vi siger at historier som disse er strøm på vores batterier – det giver os enormt meget positiv energi. Tak for det Hanne. Hils din mand!

Nyd de fine sommerbilleder videre i artiklen.

En Fantastisk Naturoplevelse

Hvis man skulle føle sig inspireret ovenpå Hannes skønne sommerhilsen, så er I ikke de eneste. Rent faktisk vælger flere tusinde danskere at cykle Danmarks Cykelrute nr. 1. Det er ganske forståeligt, alene pga. den meget omskiftelige natur som favner vidt og bredt og som man ikke kan andet end at blive virkelig begejstret for at cykle rundt i. Hvad enten man cykler på etape 9 fra Hanstholm til Slettestrand, hvor man oplever alt fra plantager og havudsigt til et potentielt pitstop hos det ikoniske Svinkløv Badehotel eller om man vælger at cykel hele ruten, så er der nok at blive begejstret over.

Foreningen Dansk Cykelturisme har supporteret hjemmesiden vestkysten.dk. Websitet er skabt imellem flere interesseorganisationer og er en storstilet indsats for at gøre besøget til Rute 1 virkelig nemt og overskueligt. Vi kan derfor kun opfordre til at gå, eller cykle, videre på egenhånd inde på sitet og måske finde inspiration til sin næste cykelferie eller måske bare vælge at træde i Hanne og hendes mands cykelspor.

Rigtig god tur!

Læs mere

Log in with your credentials

Forgot your details?