Sådan undgår du bedst muligt at få stjålet din ladcykel

Cykeltyveri er bare træls. Uanset om cyklen er essentiel til fritidsaktiviteter, pendling eller ens virksomheds dagligdag, er det uendeligt irriterende, når den pludselig ikke er, hvor man stillede den. Udover naturligvis at have en ordentlig kvalitetslås på og sætte sin dyrebare cykel et aflåst sted, er der også med tiden kommet flere og flere produkter, der tilbyder tracking og lignende i tilfælde af tyveri. Vi erfarer dog, at især ladcykler stadig i stor grad bliver stjålet. I denne artikel kan du læse, hvordan du kan gøre dit for at undgå at blive en del af en meget ærgerlig statistik. 

Vi har gennem længere tid holdt øje med tendenserne i, hvilke karakteristika, tyvene typisk går efter. Ladcykeltyveri er nemlig i høj grad systematiseret med bagmænd, lagre og koordinerede indsatser. Vi har på den baggrund fundet frem til nogle ting, du som ladcykel-ejer kan gøre for at mindske risikoen for pludselig at stå foran en tom cykelparkering.

Jo mere genkendelig, des mindre risiko

Vi har opdaget en klar tendens blandt vores kunder til, at mere anonymt udseende cykler i højere grad bliver stjålet. Vores teori er, at en generisk ladcykel ikke vækker opsigt i gadebilledet, og andre vil derfor sjældent lægge sønderligt mærke til den, hvorfor tyven er mere sikker på ikke at blive opdaget. Er der derimod tale om en tydeligt brandet cykel med folie over det hele, vil langt flere lægge mærke til den på cykelstien. Derudover gør det også cyklen langt sværere at sælge videre, fordi folien skal pille af, og den bliver nemmere at efterlyse og genkende i gadebilledet. Det kunne f.eks. også være, at en beboer i et område lagde mærke til, at der pludselig stod en ladcykel med tydelig brand-folie på, og at denne beboer så kontaktede pågældende firma for at høre, om de mangler en cykel i deres flåde.

En meget synlig og effektiv måde at brande sin virksomhedscykel og dermed gøre den mere genkendelig på er ved at få den folieret. Det har vores kunder hos Blue Water Shipping valgt, og der kan vist ikke herske tvivl om, at der er tale om deres vogn, der suser gennem byen, når man ser den blå farve og de meget letgenkendelige logoer.

Vi tilbyder hjælp med tilpasning af din virksomheds grafik til netop den model, der bedst passer til jeres behov. Vi sørger også for, at den bliver folieret til perfektion, inden I modtager den, så I kan tage den i brug direkte fra overtagelsen.

 

Blue Water Shipping folieret cykel for at illustrere eksempel

Den flotte, blå-folierede ladcykel, som Two Wheel Company har lavet i samarbejde med Blue Water Shipping

Skaber brand-værdi i gadebilledet

Vi har gjort foliering til en del af vores service for at gøre hele processen lettere for vores kunder. Med en samlet løsning som vores kan vores kunder modtage et færdigt produkt, som med det samme skaber lettere transport, mindre klimapåvirkning samt større synlighed i gadebilledet.

Sidstnævnte er endnu en god grund til at anskaffe sig en folieret ladcykel. Udover at den, som nævnt tidligere, forurener betydeligt mindre end en bil og derudover letter transporttid og -besvær i byerne betydeligt, kan den også skabe enorm brand value. Det sender et signal om klima- og miljømæssigt ansvarlig adfærd, når fodgængere, bilister og andre cyklister ser netop jeres logo på en ladcykel. Når de oplever en virksomhed, der færdes i gadebilledet på den måde, viser det, at den virksomhed rent faktisk tør gøre noget andet, noget ansvarsfuldt og noget vigtigt. Det viser, at den virksomhed ikke er med til at forurene deres by unødigt.

Med en synligt brandet cykel viser I omverden, at I går op i at skabe et byrum med mindre lyd- og luftforurening, at I ser værdien i at give jeres medarbejdere muligheden for mere arbejdsglæde og mobilitet, samt at I tør skille jer ud og gå forrest.

Der er mange gode grunde til at tilføje en eldrevet ladcykel til sin virksomheds transportflåde. Der er endnu flere grunde til at få den folieret på letgenkendelig og stilfuld maner. Det sikrer synlighed, positive signaler, fleksibilitet og medarbejderglæde, og så kan det endda være med til at undgå tyveri og i øvrigt spare virksomheden store summer i både anskaffelsespris og vedligehold, hvor cyklen ligger langt under bilers ditto.

Hvis du også kan se fordelene i at have en folieret, toptunet og effektiv el-ladcykel af høj kvalitet i jeres virksomhed, så kontakt os og hør nærmere om, hvordan vi kan hjælpe jer med hele processen. Vi glæder os til at hjælpe jer!

Log in with your credentials

Forgot your details?