Stillingsopslag: Specialist, Drift og Salgssupport
Lidt om virksomheden og kulturen: Two Wheel Company blev stiftet i 2018 og er i dag landets førende virksomhed indenfor e-mobilitetsløsninger til virksomheder. Firmaet tilbyder totalløsninger, hvor vi sørger for finansiering (typisk leasing), forsikring og service. Vi har produkter rettet mod både B2B og B2C. Ånden i firmaet er afgørende for alle i teamet og tonen er uhøjtidelig. Vi har det sjovt mens vi er på arbejde og humoren har et forholdsvis højt (eller lavt) niveau. Det er naturligvis en smagssag
Vi er tilmed på en bæredygtig rejse, og satser på vækst sammen med en lang række interessante, engagerede kunder og samarbejdspartnere.
Dine primære ansvarsområder vil blive:
- Overordnet at sikre effektiv drift via styring af virksomhedens administrative processer.
- Løbende kontrol over virksomhedens økonomi/likviditetsstrømme i samarbejde med ledelse og regnskabsfunktionen/bogholderi.
- Optimering af kontorets faciliteter, forsyninger, udstyr m.m. herunder indkøb.
- Planlægge og koordinere serviceafdelingens opgaver.
- Håndtere mundtlig og skriftlig kommunikation med firmaets kunder og andre interessenter (kundeservice).
Dine kvalifikationer:
- Erfaring med at arbejde med administrative opgaver på en systematiseret måde. Gerne med digitale systemer og software involveret. Medsend gerne en liste over programmer, du har erfaring med.
- God til kommunikation og jovial i omgang med andre mennesker.
- Erfaring med økonomistyring.
- Evnen til selvstændigt at træffe beslutninger.
- Kendskab til Pipedrive, Trello, E-conomic og Corpay er en fordel men ikke et krav.
Personlige egenskaber som vi sætter pris på:
- Særdeles struktureret i sin arbejdsform.
- Proaktiv og løsningsorienteret tilgang.
- Høj grad af integritet og pålidelighed.
- Egenrådig person som nemt tager initiativ og træffer selvstændige beslutninger
Du får:
- En dynamisk og udfordrende arbejdsplads på en spændende udviklingsrejse.
- Muligheder for personlig og faglig udvikling samt mulighed for at sætte eget præg på virksomheden og processer.
- En inkluderende og støttende arbejdskultur. Vi hepper på dig!
- Løn efter kvalifikationer og arbejdsrelaterede medarbejderfordele.
Ansøgning: Send din ansøgning og CV til Michael Axelsen på max@twowheelcompany.com senest d. 26. juli 2024. For yderligere information om stillingen, skriv venligst til samme mailadresse. Vi ser frem til at høre fra dig!