Sales Manager

Stilling: Sales Manager
Jobtype: Fuldtidsansat
Løn: Efter aftale

Two Wheel Company er på en positiv vækstrejse. Vi får flere og flere kunder, der gerne vil finde en grønnere transportløsning. Vi vil naturligvis gerne cykle den udvikling og vækst i møde. Derfor ønsker vi at øge vores salgsteam med endnu en dygtig kollega, som kan være med til at sprede budskabet og rådgive om grøn omstilling, convenience og alle de andre mange, mange fantastiske ting, der er at sige om el-cykler.

Two Wheel Company sælger leasingløsninger til el-cykler både med og uden lad. Vores primære fokus er B2B, hvor vi stræber efter at ændre tankegangen om transport fuldstændigt. Vi har et stort showroom i Brøndby, hvor vi også har kontorer, lager og værksted.

Vi søger dig, der:

  • Har passion for selve salgsprocessen og for at finde, opsøge og erhverve nye kunder.
  • Har et energiniveau og et mindset, der passer ind i et aktivt kontormiljø i udvikling.
  • Er seriøs og troværdig. Vi tager den grønne omstilling alvorligt. Det er ikke blot et salgsargument for os. Det er en del af vores kerne-DNA. Derfor må du meget gerne have interesse og indsigt i grøn omstilling, udvikling og bæredygtighed i forvejen.
  • Har en gennemslagskraft, der gør, at du kan og tør stå ved vores værdier og bruge dem i salgsprocessen. Vi har markedets bedste løsning og kan stå inde for alle vores ydelser, og det står vi ved.
  • Er initiativtager og kan arbejde selvkørende, drive salget og bringe nye ideer og inputs på bordet.

Kendskab til leasing-løsninger er en fordel men ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • Et engageret og dynamisk salgsteam, der arbejder sammen mod såvel fælles som individuelle mål
  • Lønpakke med både basisløn og provision
  • Pensionsordning
  • Benefits efter aftale
  • Attraktiv elcykelordning
  • Stor fleksibilitet og meget høj grad af frihed under ansvar.

Ansættelse pr. 1. januar 2023.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hilsen teamet i TWC

Beklager! Dette jobopslag er ikke længere aktuelt.

Log in with your credentials

Forgot your details?